fbpx
 

Marketingpraktikant til førende møbelvirksomhed

Er du i dit es, når du får brugervenlighed og æstetik til at gå op i en højere enhed? Er du vild med møbler og design? Og vil du være en del af et ungt team?

 

 

 

Top-line er én af Skandinaviens førende møbelproducenter, og i de seneste år er vi ikke kun vækstet markant i størrelse. Vi har også skruet op for vores ansvarlighed og lancerede derfor minding i 2019.

 

 

minding er den grønneste gren af koncernen, og det er her der skal laves en ny hjemmeside, som du skal hjælpe med at designe og implementere. Og så får du lov at assistere på stort og småt inden for branding, digital marketing og grafisk design på tværs af vores mange salgsselsskaber.

 

 

Du skal:

  • Hjælpe med at lave og forbedre et nyt website
  • Forbedre SEO på eksisterende sider
  • Samarbejde med marketing-medarbejderne, grafikerne og udviklerne

… Og så meget mere! Vi er åbne for ideer.

 

 

Vi forventer, at:

  • Du læser / er uddannet inden for digital konceptudvikling eller mulitmediedesign
  • Du har et basis kendskab til Figma, CMS og SEO
  • Du er selvstændig, god til at samarbejde, detaljeorienteret, har gå-på-mod og æstetisk sans
  • Du er dygtig til engelsk – både mundtligt og skriftligt

 

 

Og du skal søge, hvis du ønsker at:

  • Få erfaring hos en international virksomhed i vækst
  • Føje en professionel case til din portfolio
  • Blive en del af et ungt team
  • Få indblik i B2B marketing
  • Ha’ fleksible arbejdsforhold med mulighed for at arbejde hjemme

Praktikken er ulønnet og kan vare ml. 8-12 uger – med mulighed for forlængelse.

 

 

Det bliver du en del af:

En virksomhed i vækst – med ordentlighed som omdrejningspunkt. Vi er en familieejet møbelproducent med 28 ansatte på kontoret i Møldrup og 340 kolleger på vores to fabrikker i Polen. Alle steder arbejder vi hver dag for at se hinanden og andre glade. Strukturen er flad og stemningen uhøjtidelig.

Vi tror på frihed under ansvar, investerer i den enkelte og i fællesskabet og arbejder målrettet på at skabe en arbejdsplads, hvor vi har det godt sammen. Derfor er der bl.a. motion og massage i arbejdstiden.

Vi vægter det sociale højt og elsker en god fest. Fx går turen snart til Polen for at fejre hovedfabrikkens jubilæum med alle vores polske kolleger.

 

 

Noget for dig?
Så send en ansøgning og CV til job@top-line.dk med ”marketingpratikant” i emnefeltet eller til Top-Line A/S, Vestergade 31, 9632 Møldrup og mærk kuverten ”marketingpraktikant”.

 

 

Spørgsmål?
Har du spørgsmål, kan du kontakte marketing koordinator, Julia Glazewska, på 52 75 57 16 (engelsk) eller kommunikationsansvarlig, Line Brun Christensen, på 28 96 10 95 (dansk).

 

 

Vi glæder os til at høre fra dig!