Nye kreative kræfter til designteamet
15.06.2020Top-line A/S indgår samarbejde med designeren, Stine Prang.
Den danske designer henter stor inspiration i den lyse og luftige stil og det gode håndværk, der kendetegner nordisk møbeldesign. Rene linjer, detaljernes samspil og ikke mindst velproportionerede møbler, der giver mening for de mennesker, der bruger dem, er også et fast udgangspunkt.
”Vores ambition er altid at skabe møbler, der forener flot design og funktionalitet. Derfor føler vi, at vi har fundet et godt match i Stine”, fortæller Svend Ø. Pedersen, ejer af Top-line A/S.
Første resultat af samarbejdet er den enkle og underspillede Punto, som vi viste på Møbelmessen Skandinavien. 3 nye modeller er allerede på tegnebrættet.
Mød resten af vores designteam her.